Det føles rart og cool at have et par nye sneakers på fødderne, men desværre varer denne følelse kun en kort stund fordi skoene naturligvis hurtigt bliver slidte og beskidte. Med de rette skoplejeprodukter til dine sneakers kan du dog genskabe den nye følelse uden at det koster dig en formue. Derudover er det miljømæssigt fornuftigt at pleje skoene i stedet for konstant at købe nye.
Rengør hvide sneakers
Ofte er et par sneakers konstrueret med forskellige materialetyper. Det kan være alt fra kunstlæder til ægte læder men også bomuld og selvfølgelig en sål af gummi. Med forskellige materialer tænker man instinktivt, at man skal bruge forskellige slags skoplejemidler. Men hvad nu hvis der findes ét middel, der kan rense alle slags materialer på én gang? Det gør der!
I videoen nedenfor viser vi hvordan vi rengør et par 1 år gamle sneakers for snavs. Skoene består af flere materialer, og med ét og samme produkt rengør vi både ydersålen og mellemsålen samt overdelen, der består af syntetiske og naturlige materialer – alt i én rengøring. At få hvide sneakers til at se hvide ud igen er lige så nemt.
Når skoene går i stykker
Hvis dine sneakers går i stykker kan det ske på forskellige steder afhængig af slid og brug. Normalt slides hælkappen på dine sko indtil der til sidst opstår et hul. Derefter ser skoene ikke længere pæne ud, og mange tænker derfor automatisk, at der nu skal købes nye sko. Men behøver det at være sådan? Det er ikke nødvendigvis tilfældet, for ødelagte hælkapper kan faktisk sagtens repareres. Dette kan gøres på forskellige måder. Mange vælger at bruge tekstillim til at lime et stykke læder fast på hælkappen. Denne metode fungerer fint og er billig, forudsat at du har de rette materialer ved hånden. Hvis ikke så kan du bestille selvklæbende lapper med en form, der er tilpasset hælkapper. Disse er nemme at påføre og har en god klæbeevne. I videoen nedenfor viser vi hvordan du gør og hvordan lapperne til ødelagte hælkapper ser ud.
Vask eller udskift dine snørebånd
Hvide snørebånd bliver hurtigt beskidte, og beskidte snørebånd giver et kedeligt helhedsindtryk. Den nemmeste og billigste måde at forny dit look er ved at vaske dine snørebånd. Vores tip er at vaske de gamle snørebånd i hånden, for plastspidserne for enden af snørebåndene er sarte og nemt kan gå i stykker i vaskemaskinen.
Hvis du derimod vil forny looket med enkle midler, så kan et par nye snørebånd gøre underværker. I dag fås snørebånd i mange forskellige farver. Derudover kan du få snørebånd med elastiske egenskaber, og det betyder, at du ikke behøver at binde dine sko. Hos Laglappen finder du et stort udvalg af elastiske snørebånd i forskellige farver. Med i dit køb får du ligeledes små metalender, som du kan fastgøre for enden af snørebåndene.
Reparer ødelagte spidser på snørebåndet
Skosnørebånd med ødelagte plastikdupper er et ganske almindeligt syn. Det er mere reglen end undtagelsen at plastikdupperne slides og går i stykker. Det er nemt og billigt at reparere disse plastikdupper og samtidig forny snørebåndet. For at reparere et par ødelagte dupper kan du bestille et par af metal. Disse metal-dupper trækkes på de ødelagte plastik-dupper. Derefter skruer du dupperne fast med den medfølgende skrue. Med i din bestilling får du også en passende skruetrækker. Herunder ser du et billede af forskellige metal-dupper og hvordan det færdige resultat ser ud.
Imprægnering af dine sneakers
At imprægnere dine sko er smart af to grunde. For det første gør du skoene vandafvisende, og derudover sikrer en imprægnering, at skoene ikke bliver snavsede. Der skabes altså en overflade, der beskytter mod både vand og snavs. Med et par imprægnerede sneakers holder du skoene friske i længere tid.
Dog er skoimprægnering ikke særlig miljøvenlig, men med den rette type imprægnering holder du skoene fri for snavs og fugt, samtidig med at miljøbelastningen minimeres. En Svanemærket imprægnering garanterer en lav miljøbelastning, og du kan bestille denne type imprægnering fra Laglappen. Derudover fungerer imprægneringen godt til tøj, rygsække osv.
Sammenfatning
At pleje og forny dine sneakers behøver slet ikke at være hverken svært, tidskrævende eller dyrt. Med de rette skoplejeprodukter er det nemt at opretholde en god standard for dine sko i længere tid. Derudover er det smart set fra et miljømæssigt synspunkt fordi du undgår overforbrug ved at forlænge levetiden på de sko, du allerede har. Det er kun en ekstra fordel, at det også gavner tegnebogen. Vi håber, at du har får gavn af denne vejledning, og at den har inspireret dig til at begynde at passe godt på dine sko.
PS. På Laglappen.dk finder du mange produkter til enkle reparationer, ikke kun af sko men også af tøj og meget mere.