Vi har for nylig lanceret flere sæt bogstaver med en bagside af strygefolie. Bogstaverne er dunede og lavet af flere lag forskellige materialer – perfekt til dig der søger noget unikt.
Alfabetet fra A-Z
Tidligere har vi solgt broderede bogstaver – og de er stadig populære! Denne gang har vi lanceret fluffy bogstaver der er lavet i flere lag og materialer. Herunder ser du et billede af bogstavet A med rosafarvet chenille. Vi elsker disse dunede bogstaver og er sikre på, at disse mærker er fantastiske til at gøre dine ting mere personlige og unikke.

Bogstaver i chenille
Når du kører fingrene hen over chenille-bogstaverne føles materialet blødt, lækkert og selvfølgelig fluffy. Det er lidt ligesom at røre ved en blød morgenkåbe. Disse mærker har faktisk alt. Du får følelsen, farverne, og udseendet men også funktionaliteten. Der er nemlig masser af funktioner og muligheder. Vi forestiller os, at initialerne kan påføres på alt fra hatte til barnevogne eller på en jakke eller to. Eller hvorfor ikke en dåbsgave i form af et tæppe med barnets initialer på? Som sagt er der uendeligt mange muligheder for at skabe noget ganske personligt.

Bogstaver der stryges fast
Disse mærker stryges fast. præcis som alle andre mærker på Laglappen.dk. Placér bogstavet på det ønskede sted. Læg derefter et tyndt bomuldsklæde direkte over mærket og pres med et strygejern i ca. 40 sekunder. Hvis det er muligt presser du også i 40 sekunder på bagsiden. Herefter sidder bogstavet fast. Bogstaverne består vores kvalitetskontrol og tåler derfor maskinvask. Dog vil vi gerne understrege, at disse mærker fungerer bedst på stoffer, der sjældent vaskes. Ved gentagne vaske sker der nemlig det, at det hvide filtmateriale kan tage skade. Efter nogle få vaske kan filtmaterialet miste sit dunede look, og derfor anbefaler vi primært disse bogstaver som dekorationer snarere end som fungerende lapper.
