Har du et par yndlingssko, som er en smule for store og glider ved hælen? Med en blød, selvklæbende hælpude fylder du noget af pladsen ud, så skoene sidder bedre og føles mere behagelige.
Hælpuderne passer godt i eksempelvis loafers, ballerinasko, pæne sko, sneakers og andre sko, der glider ved hælen. Når foden bevæger sig mindre i skoen, kan puden også mindske gnavsår, slidte strømper og slitage på skoens hælkappe.
Puderne sættes fast på indersiden af skoens hæl. De formede linjer gør det nemmere at klippe puden ned, hvis den er for høj eller bred til skoen.
Hælpuderne passer bedst, når skoene er en smule for store. Hvis skoene er meget for store, er en hælpude ikke altid nok.
Vælg tykkelse
- 5 mm: Til dig, der først og fremmest ønsker en blødere og mere behagelig følelse bagest i skoen.
- 7,5 mm: Til sko, der glider lidt ved hælen og har brug for mere udfyldning.
Er du usikker på, hvilken tykkelse der passer bedst, kan du købe to par og prøve begge. Du kan frit blande farve og tykkelse.
Fødder behøver ikke at være nøjagtigt lige store. Derfor kan den ene sko sidde godt, mens den anden glider eller føles lidt anderledes. Hvis det er sådan for dig, kan du nøjes med at bruge en hælpude i den sko, der skal fyldes ud.
Prøv dig frem, og mærk efter, hvad der fungerer bedst for dig og dine fødder.
- Rengør indersiden af skoen, hvor puden skal sidde, og lad overfladen tørre helt.
- Prøv placeringen, mens beskyttelsespapiret stadig sidder på. Tag gerne skoen på, og mærk, hvor puden skal placeres.
- Hvis puden er for høj eller bred, kan du klippe langs en af de formede linjer. Klip lidt ad gangen, og prøv igen, så puden ikke bliver for lille.
- Træk beskyttelsespapiret af uden at røre ved limen.
- Placer puden omhyggeligt på indersiden af skoens hæl.
- Tryk puden fast over hele fladen, og vær særligt omhyggelig langs kanterne.
- Brug gerne et skohorn, når du tager skoene på. Det mindsker risikoen for, at hælen trækker i pudens øverste kant.
- Skoene kan bruges med det samme, men hvis du har mulighed for det, er det bedre at lade puden sidde urørt natten over.











































Super