Er stoffet over tæerne gået i stykker, eller er skoen begyndt at få hul ved lilletåen? Med de selvklæbende skolapper kan du dække skaden og fortsætte med at bruge skoene længere.
Lapperne er beregnet til huller og slitage i skoens stof eller tekstile overdel.
Du kan sætte lappen på ydersiden af skoen for at dække skaden direkte. Du kan også sætte den på indersiden for at forstærke området bag hullet og få en mindre synlig reparation. Vil du gøre reparationen ekstra holdbar, kan du sætte en lap på hver side af hullet.
Du får seks selvklæbende lapper i forskellige størrelser. De er fremstillet af blød mikrofiber og sættes fast, uden at du behøver at sy.
Hvis stoffet er begyndt at blive tyndt, men endnu ikke er gået i stykker, kan du forstærke området forebyggende. Her er det bedst at sætte lappen direkte på indersiden af skoen.
- Sørg for, at overfladen er ren og helt tør.
- Vælg en lap, der dækker hele skaden med lidt ekstra omkring.
- Prøv placeringen, mens beskyttelsespapiret stadig sidder på. Beslut, om lappen skal sidde på ydersiden, indersiden eller på begge sider af hullet.
- Løsn en lille del af beskyttelsespapiret fra lappens kant. Undgå at røre ved limen.
- Placer den synlige limflade det rigtige sted, og tryk den fast.
- Træk derefter resten af beskyttelsespapiret af lidt ad gangen, mens du glatter lappen fast mod skoen.
- Tryk grundigt over hele lappen, især langs kanterne. Hvis lappen sidder på indersiden, kan du holde imod med hånden på skoens yderside.
- Skoene kan bruges med det samme, men hvis du har mulighed for det, er det bedre at lade reparationen hvile i 24 timer.



















Super nemt god kvalitet. Hurtig levering.