Forstærk små huller i stof, hvor en tynd snor eller en smal elastik skal løbe igennem. Brug den for eksempel til snøre i tøj, små stofposer og andre tekstilprojekter. Den kan også bruges i presenning, når du har brug for en lille åbning til en tynd snor.
Sejlringenes åbning er 4 mm, så den passer ikke til reb eller kraftigere snore. Den er ikke beregnet til tunge belastninger.
- 100 messingfarvede sejlringe medfølger
- 4 mm åbning
- Til tynde snore og smalle elastikker
- Tangen presser sejlringen fast uden hammer
Tangen kan bruges på flere materialer, men det kræver lidt øvelse at finde det rigtige greb. Den er nemmest at bruge på tyndere stof, omtrent som et viskestykke. Kraftigere materialer, som presenning, kan kræve en anden teknik og et par ekstra forsøg. Prøv gerne på en rest, inden du går i gang med det, du vil reparere.
Sådan sætter du en sejlring fast – trin for trin
- Lav et lille hul
Marker, hvor sejlringen skal sidde. Lav et hul med en syl og udvid det forsigtigt, indtil røret på sejlringen lige akkurat går igennem. Hullet skal ikke være større end nødvendigt. - Før sejlringen gennem materialet
Sæt sejlringen gennem hullet. Den pæne kant skal ligge på forsiden, og røret skal stikke ud på bagsiden. - Placer tangen rigtigt
Tangen har en hun-side og en han-side. Læg selve sejlringen i hun-siden, den flade del. Vend han-siden, delen der stikker ud, mod røret på sejlringen. Materialet skal ligge mellem tangens dele. Kontroller, at røret sidder lige ud for han-siden. - Tryk tangen sammen
Hold materialet stille og pres håndtagene godt sammen. Han-siden presser røret sammen og fastgør sejlringen. - Kontroller resultatet
Åbn tangen og kontroller, at sejlringen sidder godt fast, og at røret er presset jævnt.
Tip: Øv dig gerne på en rest af samme materiale med nogle af de medfølgende sejlringe. Det plejer at gå lettere, når du har fået teknikken på plads.

















Anmeldelser
Der er endnu ingen anmeldelser