En skosål, der er begyndt at løsne sig eller revne, betyder ikke, at skoen er udtjent. Casco RubberFix er en fleksibel reparationsmasse, der bruges til at lime, udfylde og tætne skader på blandt andet skosåler, hæle og støvler.
RubberFix kan bruges som lim, når en skosål er begyndt at løsne sig, og som reparationsmasse, når en revne, fuge eller et mindre område skal udfyldes eller tætnes. Massen egner sig blandt andet til gummi, læder, kraftigere tekstiler, neopren og flere syntetiske materialer. Efter hærdning dannes en transparent, fleksibel og vandbestandig reparation, der kan følge materialets bevægelser.
Dette medfølger
- 1 tube Casco RubberFix, 50 ml
- 1 dobbeltsidet spatel
- 1 stykke sandpapir, 2,5 × 10 cm
- 1 stykke polyesternet til forstærkning
- Sørg for, at materialet er tørt, rent og fri for fedt. Beskyt gerne arbejdsfladen med papir.
- Gør området ru med det medfølgende sandpapir.
- Fordel RubberFix over skaden og cirka 1 cm rundt om den. Hvis reparationen skal forstærkes, presses polyesternettet ned i et lag
- RubberFix. Dæk derefter hele nettet med mere masse.
- Læg om muligt genstanden, så reparationen ligger vandret, og massen bliver på plads.
- Lad produktet hærde i cirka 48 timer, før genstanden bruges.
Det medfølgende polyesternet bruges, når en revne eller et mindre hul har brug for ekstra forstærkning. Nettet skal derfor ikke bruges ved alle typer reparationer.
Hvis det medfølgende net ikke rækker, kan du bruge et lille stykke tyndt syntetisk netstof, eksempelvis fra en udtjent sportssko, netlommen på en gammel rygsæk eller et par tynde nylonstrømpebukser. Vælg et blødt og rent net med tydelige åbninger, så RubberFix kan arbejdes gennem nettet og omslutte trådene. Undgå tætte stofstykker og materialer, der gør reparationen tyk eller stiv.
Til tyndere tekstiler anbefales først og fremmest en tekstillim, da RubberFix kan være synlig gennem materialet. Brug ikke produktet ved temperaturer under +5 °C.
Produktet er ikke egnet til polypropylen (PP), polyethylen (PE), akrylplast (PMMA), polykarbonat (PC), teflon eller bituminøse overflader.
Bemærk: Må ikke anvendes ved temperature under +5 °C. Holdbarhed: Min. 24 måneder i uåbnet emballage. Opbevares utilgængeligt for børn. Indeholder trimethoxyvinylsilan. Kan udløse allergisk reaktion.





Ser ud til at fungere
Spild af penge. Den virker ikke. Jeg brugte den til at lime min sål sammen, men jeg kunne ligeså godt have brugt børnenes limstift…. resultatet var det samme 🙁
Snyd. Den har jeg ikke fået. Spildt penge
Virker godt.