Er bukserne for lange? Med sømfix kan du nemt lægge bukser, jeans og andre kraftigere tekstiler op uden nål og tråd. Et praktisk alternativ, når du vil lave en pæn oplægning uden at finde symaskinen frem.
Sømfixen er en polyesterstrimmel med limtråde på den ene side. Strimlen gøres først våd og placeres derefter på indersiden af tøjet med limsiden mod stoffet. Herefter presses den fast med et strygejern.
Strimlen er 200 cm lang og 2,4 cm bred.
Skal du lægge gardiner eller andre tyndere og lettere tekstiler op, anbefaler vi i stedet Sømfix – Læg gardiner op uden nål og tråd.
Sådan bruger du sømfix
- Mål omkredsen omkring buksebenets åbning, og læg cirka 2 cm til. Klip sømfixen i denne længde.
- Klip det overskydende stof væk, så du kan folde en oplægning på cirka 2–3 cm.
- Fold oplægningen op, og stryg hen over folden, så stoffet ligger glat.
- Gør sømfixen grundigt våd, og klem det overskydende vand ud.
- Placer strimlen rundt om oplægningen med de hvide limtråde mod tøjet. Lad enderne overlappe lidt, og læg strimlen glat uden at strække den.
- Indstil strygejernet på to prikker, og slå dampen fra.
- Pres strygejernet mod sømfixen i cirka 15 sekunder ad gangen, og arbejd dig rundt om hele oplægningen i mindre sektioner.
- Lad oplægningen køle helt af.


















Hurtig forsendelse 😊